VALG AF WORKSHOPS

Valg af workshops til Hvad er meningen? 2019

Læs før du vælger
På selve dagen begynder vi med to oplæg (på ca. 20 min hver) – om det samme emne. Den ene beskriver emnet ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt og den anden oplægsholder tager udgangspunkt i en humanistisk synsvinkel.

Sådan fortsætter det hele dagen. Ud over de to første fælles oplæg for alle – og en frokostpose – vil der være 4 forskellige workshops, som I skal vælge på forhånd.

Hver gang der er mulighed for at vælge en workshop, kan I vælge mellem 8 forskellige.

I kan kun vælge en oplægsholder én gang i løbet af dagen.

Så I skal altså vælge 4 af de 8 muligheder og I skal vælge sådan, at I får flere vinkler på emnerne. HUSK jeres valg – det er vigtigt for logistikken på dagen!

Herunder er beskrivelser af de enkelte workshops – god fornøjelse og på gensyn!

Tirsdag 19. november 2019

MENNESKESYN OG INTELLIGENS

Humaniora – David Bugge

En anden er min lykkes smed
Et menneskeliv er som en historie – med en begyndelse og en slutning og indimellem korte og lange scener, nogle lykkelige, andre sørgelige eller kedelige. Men uanset hvordan livet former sig, er det afgørende spørgsmål, hvem der fortæller historien: en selv eller andre. Hvad gør os til dem, vi er?

I en tid, hvor der konstant tales om ansvar for egen læring, egen sundhed og egen lykke, og hvor selvevalueringer, karakterer og sociale medier fra morgen til aften tvinger os til at betragte os selv, sker der let en overbebyrdelse af mennesket. Man bliver både manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller og tilskuer i sit eget liv. Altid skal der træffes valg, aldrig har man fri, aldrig får man lov til at glemme sig selv.

Med udblik til Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup viser workshoppen en anden måde at se mennesket på: Vi er ikke primært vores egen lykkes smed. Det virkelig lykkebringende kommer ikke fra os selv, men udefra – fra ham og hende, der river os ud af os selv og for en tid befrier os fra at skulle fortælle os selv.

Naturvidenskab – Thøger Dith Dige

Mennesket har pga. sin intelligens og opfindsomhed en særstatus i biologien, selvom vi dybest set ”bare” er et dyr. Så når vi biologisk set bare er et intelligent dyr, kan vi så forklare, hvad et menneske er ud fra rent dyrisk adfærd – om end menneskets adfærd ofte er mere avanceret? Eller skal der mere til?

Da vores intelligens er noget af det, der adskiller os fra de fleste andre dyr, er det interessant at undersøge, hvad intelligens er. Er det blot et spørgsmål om, hvor mange neuroner hjernen består af og hvor mange synapser der er mellem de enkelte neuroner koblet med neuronernes evne til at lave nye forbindelser – altså hjernens plasticitet? Eller er intelligens mere kompliceret end det?

Og hvordan måles intelligens? Et udbredt mål er IQ, men er det i virkeligheden et rimeligt og nøgternt mål for intelligens? Kan vi i så fald kategorisere hele lande som værende befolket af sinker, fordi den gennemsnitlige IQ ligger under 70?

ONDSKAB OG LIDELSE

Humaniora – Ruth Østergaard Poulsen

Hvad sker der når små skabninger gør sig til skabere ? Hvad gør vi med alle de dilemmaer, der opstår, når vi kan mere end vi kan magte ? På sygehuset opstår der flere og flere dilemmaer. Vi magter organdonation og screeninger. Vi magter at holde folk i live med medicin og respiratorer etc. Men magter vi at håndtere de etiske spørgsmål omkring det.

Når mennesket vil være mere end det, det er, bliver det mindre end det, det er. Når vi vil være skabere og ikke skabninger, så koster det søvnløse nætter, samvittighedsnag og skyldfølelse. Når vi vil have magten over magten, kommer vi på overarbejde.

Naturvidenskab – Henrik Venzel Pedersen

Når naturvidenskaben er objektiv, hvordan kan den lede til en diskussion om ondskab og lidelse?

Hvad kan der ske når videnskaben ikke er objektiv?

Ulve i Danmark bliver mere og mere aktuelt. Er ulven ond og er der plads til den? Morten DD finder en døende hjort, men afliver det ikke – er det ondt? Vores etik til dyr og mad følges ikke altid. Er færingerne onde når de laver grindedrab?

Kan etik og naturvidenskab blandes? Bør de ikke altid følges ad?

Hvordan kan der laves SRP ud fra sådan noget?

ADFÆRD OG DANNELSE

Humaniora – Poul Joachim Stender

Samfundet ser en stor interesse i at holde folk sunde. Det er godt for økonomien og produktionen. Derfor er der blevet skabt en historie om, at det gode liv handler om at dyrke motion, spise fedtfattigt og tælle genstandene. Den historie er de fleste hoppet på. Men det gode liv handler meget mere om et liv med erotik, spænding, morskab og åndelighed. Jeg kan ikke bevise det. Men der er mere liv i en portion dampende, velsmagende hønsekødssuppe, hvor fedtprocenten skvulper omkring de 40 procent og som spises langsomt sammen med den elskede end at sidde alene foran fjernsynet og fortære en økologisk råkostsalt garneret med kold, fedtfattig kvarksovs. Og der er mere liv i saftig erotik med kæresten end en times kondiløb gennem en fugtig bøgeskov.

Der er meget der kan skræmme en som samfundsborger. I øjeblikket er jeg skræmt af den perfide renhed, som mange ønsker skal præge vort samfund. Skjult bag kampagner om sundhed, rent miljø, langt liv dresseres og tæmmes vi borgere som en anden slags puddelhunde til et dræbende, kedsommeligt liv. Tiden må være inde til at vove et oprør. Vi må forlange mere liv og ikke længere liv. Og mere liv får vi, hvis vi tør gamble med vort liv, sætte trygheden på spil, tage chancer.

Der er så meget at være bange for, hvis man gerne vil være bange. Terror, glatte fortove, rå kyllingesteg og voldsomme storme.  Vi danskere er nogle bangebukse. Vi indretter vort liv efter de ting, som vi bilder os ind kan gå galt, i stedet for at indrette livet efter vore drømme, vore håb, vore visioner.  Folk tegner den ene forsikring efter den anden. Man kan ikke købe noget, hvor der ikke er en etiket på med en masse advarsler. I USA er det umuligt at erhverve en oppustelig badebold uden der står på den. ”Må ikke spises”. ”Må ikke puttes op i næsen”.

Det er farligt at være menneske. Se nu kærligheden. Intet er mere risikabelt end at få en kæreste. Man kan blive svigtet. Hun eller han kan dø. Det er forbundet med stor risiko at elske andre. Endnu er vi ikke begyndt at advare mod kærligheden, selv om der flere ulykkelige i verden på grund af kærlighed end på grund af krig. Men det skulle ikke undre mig at man begyndte at advare mod den kærlighed, hvor man kan vinde alt og tabe alt. Det er også farligt at rejse ud i verden. Flyet kan styrte ned. Man kan få madforgiftninger, sumpfeber, tyndmave og få stjålet sit visakort. Men hvad er alternativet til at opleve en farverig verden? Det er at sidde i sit hjem og kontrollere om man nu har alle forsikringerne fuldstændig i orden og så til sidst får en indskrift på gravstenen, hvor der står: Her hviler overkontrolløren.

De store danske dyder er fejlagtigt blevet identificeret med mådehold, forsigtighed, fornuft. Men den største dyd der findes er mod.  Hvis folk sætter deres forsikringer højere end deres medmennesker eller sidder fast på deres 42 tommer plasmafladskærm hele døgnet som en skovflåt på et stykke råt kød, er der nogen eller noget, der skal give dem lyst til mere liv. Hvornår har vi sidst haft en offentlig kampagne, der skal kunne give os mod til at spise, drikke, elske og investere i risikable oplevelser? Tænk at ligge på sit dødsleje og fortryde alt det, man ikke gik gjort, fordi man ikke ville løbe nogen chancer. Det kræver mod at sætte andre før sig selv.  Det kræver mod at tage sin flæskede, laskede krop og giver sig livet i vold. Det er mod vi mangler som danskere.

Naturvidenskab – Morten DD

Forestil dig, at du er en lille larve af en monarksommerfugl. Du lever på svalerod oppe i Canadas åbne land. Når du har ædt dig tyk og fed og skiftet hud nogle gange, forpupper du dig, og en dag er du blevet til en voksen sommerfugl.

Nu kunne du vælge at drøne rundt, dyrke sex og lægge æg, men efter at du har ædt, stiger du i stedet til vejrs på varme opvinde, og i løbet af den næste måned flyver du 4000 km mod syd, hvor du vha. sol, magnetfelter m.m. præsterer at finde en helt bestemt lille nåleskov i det mexikanske højland. Her sidder du i dvale i tre måneder sammen med 100 millioner andre monarker, inden du begiver dig 1000 km nordpå for at parre dig og lægge æg. Der er ingen, der har lært sommerfuglen noget som helst. Alt bliver styret i en hjerne på størrelse med et lille knappenålshoved. En hjerne, som er bygget efter en raffineret DNA-opskrift med millioner af års udvikling på bagen. Forestil dig så, hvor meget ekstra du kan proppe i en menneskehjerne, der er 10 millioner gange større:

Biologi i massevis, herunder en udpræget evne til at være et socialt flokdyr, hvor man lærer at omgås hinanden og tage bestik af verden, så man ikke konstant ender i ballade. Det er det, vi kalder dannelse.

SANDHED

Humaniora – Ole Bjørn Pedersen

Hvad er sandhed?
Sandhed er i en filosofisk sammenhæng det, vi opfatter klart og tydeligt og som vi ikke kan være i tvivl om. Siden Platon har filosofferne så skændtes bravt om, hvordan vi når frem til en sådan erkendelse.  Men fælles for de klassiske filosoffer er, at sandheden er objektiv i den forstand, at usandhed skyldes manglende indsigt i, hvordan jeg erkender og derfor bruger den forkerte metode. I dag er billedet meget mere broget. Sandhed er rykket fra at være en fælles ”objektiv” størrelse til at være min særlige følelse eller fornemmelse. Eller sandheden er et spørgsmål om, hvorledes jeg italesætter virkeligheden, fordi verden er en social konstruktion skabt gennem vores sprog. Sand erkendelse er ikke en kamp mellem metoder til indsigt, men en kamp mellem diskurser, der udelukker fælles ”objektiv” erkendelse. Og endelig vil jeg se nærmere på det naturvidenskabelige sprog contra det religiøse sprog og de to forskellige verdenssyn, de sætter i spil.

Naturvidenskab – Kresten Cæsar Torp

”Gennem naturvidenskab mener vi, at vi kan afdække den fysiske og biologiske verdens sammenhænge, processer og lovmæssigheder. Vi mener der findes sandheder om verden som kan erkendes gennem naturvidenskab og taler ligefrem om et naturvidenskabeligt verdensbillede. Men hvordan hænger verden egentligt sammen? Skal naturvidenskab ses i forhold til andre sandheder eller ligefrem en større sandhed?

I workshoppen skal vi se på sandhedskriterier i naturvidenskab og hvordan de bidrager til vores verdensbilleder. Vi sætter dem i perspektiv til sandheder og sandhedskriterier vi i øvrigt møder og overvejer hvordan vi selv danner vores verdensbillede.”


Onsdag 20. november 2019

MENNESKESYN OG INTELLIGENS

Humaniora – David Bugge

En anden er min lykkes smed
Et menneskeliv er som en historie – med en begyndelse og en slutning og indimellem korte og lange scener, nogle lykkelige, andre sørgelige eller kedelige. Men uanset hvordan livet former sig, er det afgørende spørgsmål, hvem der fortæller historien: en selv eller andre. Hvad gør os til dem, vi er?

I en tid, hvor der konstant tales om ansvar for egen læring, egen sundhed og egen lykke, og hvor selvevalueringer, karakterer og sociale medier fra morgen til aften tvinger os til at betragte os selv, sker der let en overbebyrdelse af mennesket. Man bliver både manuskriptforfatter, instruktør, skuespiller og tilskuer i sit eget liv. Altid skal der træffes valg, aldrig har man fri, aldrig får man lov til at glemme sig selv.

Med udblik til Søren Kierkegaard og K.E. Løgstrup viser workshoppen en anden måde at se mennesket på: Vi er ikke primært vores egen lykkes smed. Det virkelig lykkebringende kommer ikke fra os selv, men udefra – fra ham og hende, der river os ud af os selv og for en tid befrier os fra at skulle fortælle os selv.

Naturvidenskab – Henrik Schärfe

Robotter tror ikke på noget, men det gør jeg
Forskning og udvikling af robotter og kunstig intelligens gør store og forbløffende fremskridt, men understreger samtidig mange fundamentale forskelle mellem mennesker og maskiner. Mennesker skaber mening og bevæger sig gennem verden på helt andre måder end robotter gør. Og det gælder hele vejen fra små dagligdags beslutninger til livets allerstørste spørgsmål.

Manden bag verdens mest livlignende robot står i en unik situation til at give indsigt i forskellene mellem det kunstige og det naturlige. Den røde tråd gennem hans undersøgelser har gennem mange år været at finde værdier i samspillet mellem mennesker og maskiner.

Stay human – where it really matters.

ONDSKAB OG LIDELSE

Humaniora – Ruth Østergaard Poulsen

Hvad sker der når små skabninger gør sig til skabere ? Hvad gør vi med alle de dilemmaer, der opstår, når vi kan mere end vi kan magte ? På sygehuset opstår der flere og flere dilemmaer. Vi magter organdonation og screeninger. Vi magter at holde folk i live med medicin og respiratorer etc. Men magter vi at håndtere de etiske spørgsmål omkring det.

Når mennesket vil være mere end det, det er, bliver det mindre end det, det er. Når vi vil være skabere og ikke skabninger, så koster det søvnløse nætter, samvittighedsnag og skyldfølelse. Når vi vil have magten over magten, kommer vi på overarbejde.

Naturvidenskab – Henrik Venzel Pedersen

Når naturvidenskaben er objektiv, hvordan kan den lede til en diskussion om ondskab og lidelse?

Hvad kan der ske når videnskaben ikke er objektiv?

Ulve i Danmark bliver mere og mere aktuelt. Er ulven ond og er der plads til den? Morten DD finder en døende hjort, men afliver det ikke – er det ondt? Vores etik til dyr og mad følges ikke altid. Er færingerne onde når de laver grindedrab?

Kan etik og naturvidenskab blandes? Bør de ikke altid følges ad?

Hvordan kan der laves SRP ud fra sådan noget?

ADFÆRD OG DANNELSE

Humaniora – Oral Shaw

Adfærd og dannelse som udsendt soldat…
Som mennesker i en moderne og fremadstormende verden, er vi i høj grad styret af vores tillærte normer og værdier. Ikke mindst etik og moral, er og bliver hovedhjørnestenen i vores liv, og i vores menneskelige adfærd. Allerede fra vi er ganske små, går der en tillæringsproces i gang, og den fortsætter så at sige hele livet.

Som videnskabsmanden Albert Einstein klogt en gang har sagt: ”Det er beskæmmende, at leve i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom, end en norm… ”

Som feltpræst for Det Danske Jægerkorps, med adskillige udsendelser bag mig, har jeg på mange måder erfaret, hvorledes blandingen af adfærd, dannelse og menneskets kompleksitet, gør sig gældende blandt udsendte soldater. Derude, i krigens barske virkelighed, hvor tingene på mange måder er meget sort og hvidt, og hvor liv og død er lige uden for porten, der møder man i den grad vigtigheden af, at der netop bør være samspil mellem adfærd og dannelse, set i lyset af det spændingsfelt der netop ofte er mellem etik og moral. Talen om ”den etiske fordring”, næstekærlighed, kravet om at skulle elske sine fjender, og på samme tid være et troende menneske, er ofte et af mange fokusområder, som en udsendt feltpræst må og skal forholde sig til dagligt.

Jeg vil i min workshop forsøge at belyse nogle af disse problematikker, med henblik på en videre drøftelse og diskussion om emnet.

Naturvidenskab – Morten DD

Forestil dig, at du er en lille larve af en monarksommerfugl. Du lever på svalerod oppe i Canadas åbne land. Når du har ædt dig tyk og fed og skiftet hud nogle gange, forpupper du dig, og en dag er du blevet til en voksen sommerfugl. Nu kunne du vælge at drøne rundt, dyrke sex og lægge æg, men efter at du har ædt, stiger du i stedet til vejrs på varme opvinde, og i løbet af den næste måned flyver du 4000 km mod syd, hvor du vha. sol, magnetfelter m.m. præsterer at finde en helt bestemt lille nåleskov i det mexikanske højland. Her sidder du i dvale i tre måneder sammen med 100 millioner andre monarker, inden du begiver dig 1000 km nordpå for at parre dig og lægge æg. Der er ingen, der har lært sommerfuglen noget som helst. Alt bliver styret i en hjerne på størrelse med et lille knappenålshoved. En hjerne, som er bygget efter en raffineret DNA-opskrift med millioner af års udvikling på bagen. Forestil dig så, hvor meget ekstra du kan proppe i en menneskehjerne, der er 10 millioner gange større: Biologi i massevis, herunder en udpræget evne til at være et socialt flokdyr, hvor man lærer at omgås hinanden og tage bestik af verden, så man ikke konstant ender i ballade. Det er det, vi kalder dannelse.

SANDHED

Humaniora – Line Skovgaard Pedersen

Har Rudy Giuliani ret, når han siger, at sandhed ikke altid er sandhed, men at sandhed altid er et menneskes version af sandheden?

Hvad mener Thomas Aquineren, når han skriver, at sandhed er overensstemmelse mellem intellekt og ting?

Er sandhed et spørgsmål om konsensus?

Er det sande det gjorte, som Giambattista Vico mente?

Kan et menneske være sandhed?

Kan man leve uden at finde en større sandhed at leve efter – som Kierkegaard formulerede det: ”... det gælder om at finde en Sandhed, som er Sandhed for mig, at finde den Idé, for hvilken jeg vil leve og dø.”

Naturvidenskab – Kresten Cæsar Torp

”Gennem naturvidenskab mener vi, at vi kan afdække den fysiske og biologiske verdens sammenhænge, processer og lovmæssigheder. Vi mener der findes sandheder om verden som kan erkendes gennem naturvidenskab og taler ligefrem om et naturvidenskabeligt verdensbillede. Men hvordan hænger verden egentligt sammen? Skal naturvidenskab ses i forhold til andre sandheder eller ligefrem en større sandhed?

I workshoppen skal vi se på sandhedskriterier i naturvidenskab og hvordan de bidrager til vores verdensbilleder. Vi sætter dem i perspektiv til sandheder og sandhedskriterier vi i øvrigt møder og overvejer hvordan vi selv danner vores verdensbillede.”


Torsdag 21. november 2019

MENNESKESYN OG INTELLIGENS

Humaniora – Troels Laursen

Flere studier har vist, at religiøse mennesker er mindre intelligente end ikke-troende.

Religiøse er gennemsnitligt set mindre intelligente end ateister siger disse studier, fordi tro er et instinkt, og kloge mennesker er bedre til at hæve sig over deres instinkter. Og dermed bedre kunne klare pres og andre udfordringer. Og derfor vælger religionen fra. At have intelligensen giver, dermed en mulighed for at forstå ,men kan man forstå livet?

Hvilket syn på mennesket kan det ende ud i?

Workshoppen, vil ud fra en samtale om tro vise en  måde at se mennesket på: evnen til at være i det uforståelige.

Naturvidenskab – Thøger Dith Dige

Mennesket har pga. sin intelligens og opfindsomhed en særstatus i biologien, selvom vi dybest set ”bare” er et dyr. Så når vi biologisk set bare er et intelligent dyr, kan vi så forklare, hvad et menneske er ud fra rent dyrisk adfærd – om end menneskets adfærd ofte er mere avanceret? Eller skal der mere til?

Da vores intelligens er noget af det, der adskiller os fra de fleste andre dyr, er det interessant at undersøge, hvad intelligens er. Er det blot et spørgsmål om, hvor mange neuroner hjernen består af og hvor mange synapser der er mellem de enkelte neuroner koblet med neuronernes evne til at lave nye forbindelser – altså hjernens plasticitet? Eller er intelligens mere kompliceret end det?

Og hvordan måles intelligens? Et udbredt mål er IQ, men er det i virkeligheden et rimeligt og nøgternt mål for intelligens? Kan vi i så fald kategorisere hele lande som værende befolket af sinker, fordi den gennemsnitlige IQ ligger under 70?

ONDSKAB OG LIDELSE

Humaniora – Ruth Østergaard Poulsen

Hvad sker der når små skabninger gør sig til skabere ? Hvad gør vi med alle de dilemmaer, der opstår, når vi kan mere end vi kan magte ? På sygehuset opstår der flere og flere dilemmaer. Vi magter organdonation og screeninger. Vi magter at holde folk i live med medicin og respiratorer etc. Men magter vi at håndtere de etiske spørgsmål omkring det.

Når mennesket vil være mere end det, det er, bliver det mindre end det, det er. Når vi vil være skabere og ikke skabninger, så koster det søvnløse nætter, samvittighedsnag og skyldfølelse. Når vi vil have magten over magten, kommer vi på overarbejde.

Naturvidenskab – Henrik Venzel Pedersen

Når naturvidenskaben er objektiv, hvordan kan den lede til en diskussion om ondskab og lidelse?

Hvad kan der ske når videnskaben ikke er objektiv?

Ulve i Danmark bliver mere og mere aktuelt. Er ulven ond og er der plads til den? Morten DD finder en døende hjort, men afliver det ikke – er det ondt? Vores etik til dyr og mad følges ikke altid. Er færingerne onde når de laver grindedrab?

Kan etik og naturvidenskab blandes? Bør de ikke altid følges ad?

Hvordan kan der laves SRP ud fra sådan noget?

ADFÆRD OG DANNELSE

Humaniora – Oral Shaw

Adfærd og dannelse som udsendt soldat…
Som mennesker i en moderne og fremadstormende verden, er vi i høj grad styret af vores tillærte normer og værdier. Ikke mindst etik og moral, er og bliver hovedhjørnestenen i vores liv, og i vores menneskelige adfærd. Allerede fra vi er ganske små, går der en tillæringsproces i gang, og den fortsætter så at sige hele livet.

Som videnskabsmanden Albert Einstein klogt en gang har sagt: ”Det er beskæmmende, at leve i en tid, hvor det er lettere at sprænge et atom, end en norm… ”

Som feltpræst for Det Danske Jægerkorps, med adskillige udsendelser bag mig, har jeg på mange måder erfaret, hvorledes blandingen af adfærd, dannelse og menneskets kompleksitet, gør sig gældende blandt udsendte soldater. Derude, i krigens barske virkelighed, hvor tingene på mange måder er meget sort og hvidt, og hvor liv og død er lige uden for porten, der møder man i den grad vigtigheden af, at der netop bør være samspil mellem adfærd og dannelse, set i lyset af det spændingsfelt der netop ofte er mellem etik og moral. Talen om ”den etiske fordring”, næstekærlighed, kravet om at skulle elske sine fjender, og på samme tid være et troende menneske, er ofte et af mange fokusområder, som en udsendt feltpræst må og skal forholde sig til dagligt.

Jeg vil i min workshop forsøge at belyse nogle af disse problematikker, med henblik på en videre drøftelse og diskussion om emnet.

Naturvidenskab – Morten DD

Forestil dig, at du er en lille larve af en monarksommerfugl. Du lever på svalerod oppe i Canadas åbne land. Når du har ædt dig tyk og fed og skiftet hud nogle gange, forpupper du dig, og en dag er du blevet til en voksen sommerfugl. Nu kunne du vælge at drøne rundt, dyrke sex og lægge æg, men efter at du har ædt, stiger du i stedet til vejrs på varme opvinde, og i løbet af den næste måned flyver du 4000 km mod syd, hvor du vha. sol, magnetfelter m.m. præsterer at finde en helt bestemt lille nåleskov i det mexikanske højland. Her sidder du i dvale i tre måneder sammen med 100 millioner andre monarker, inden du begiver dig 1000 km nordpå for at parre dig og lægge æg. Der er ingen, der har lært sommerfuglen noget som helst. Alt bliver styret i en hjerne på størrelse med et lille knappenålshoved. En hjerne, som er bygget efter en raffineret DNA-opskrift med millioner af års udvikling på bagen. Forestil dig så, hvor meget ekstra du kan proppe i en menneskehjerne, der er 10 millioner gange større: Biologi i massevis, herunder en udpræget evne til at være et socialt flokdyr, hvor man lærer at omgås hinanden og tage bestik af verden, så man ikke konstant ender i ballade. Det er det, vi kalder dannelse.

SANDHED

Humaniora – David Bugge

Løgn betragtes normalt som noget negativt. Den kan bruges til at udnytte andre mennesker, og den kan bruges til at holde dem på afstand. Men er sandheden altid at foretrække – over for patienten, venner, kæreste, børn? Eller kan løgnen undertiden være af det gode, når den stilles i kærlighedens tjeneste?

Temaet drøftes ved en række punktnedslag i filosofi, film og skønlitteratur.

Naturvidenskab – Lars Hvilsted Rasmussen

Er der en sandhed om sundhed?
Hvordan lever vi sundt, så vi kan få et langt, godt liv? Det søger mange mennesker svar på – og vi leder efter svarene mange steder. Måske spørger vi vores forældre eller lærere til råds. Vi kan gå til fagfolk som læger, fysioterapeuter eller diætister. Men vi kan også vælge at stole mere på vores egne fornemmelser, end det vores læge siger. Eller vi kan følge et råd fra en influencer på Youtube eller vores følgere på Facebook. Al videnskab handler dybest set om en søgen efter sandheden. Vi er drevet af et ønske om at finde ud af, hvordan noget forholder sig i virkeligheden. Naturvidenskaberne leder efter sandheden ved at studere forskellige lovmæssigheder i vores verden. Vi samler beviser og modbeviser, vi kvantificerer, beregner og eksperimenterer. Og det gør vi særdeles grundigt – eksempelvis på sundhedsområdet, når vi udvikler behandlingsmetoder og medicin. Men er sundhed altid noget, vi kan måle og veje, som naturvidenskaberne gør? Denne workshop handler om sandheder om sundhed.

Scroll to top